Allergener
Mere info kommer snart...
SKALDYRSFAD
Til 2 personer
INGREDIENSER
-
1 hummer
-
4 store jomfruhummere
-
4 krabbekløer
-
4 østers
-
1 kg blåmuslinger
-
500 g forkogte pil-selv-rejer
-
Ca. 2 dl mayonnaise
-
1 stort bundt dild
-
1 lille håndfuld sorte peberkorn
-
Evt. lidt hummerfond eller en skaldyrsbouillonterning
-
Sweet-chilisauce
-
½ tsk. Chipotle-pulver
-
4 fed hvidløg
-
1 løg
-
¼ l. piskefløde
-
3 økologiske citroner
-
2 dl hvidvin
-
1 godt lyst brød
KOGT HUMMER
Fyld vand i en gryde. Smag til med salt, så man kan smage sal-
tet i vandet. Put et halvt bundt dild ned i kogevandet sammen
med 2 halverede citroner, peberkorn og evt. hummerfond. Slå
hummeren ihjel ved at stikke med en kniv i det kryds, som sid-
der i nakken. Sørg for at stikke hele vejen igennem første gang,
i en hurtig bevægelse for at hummeren ikke lider. Vandet skal
koge, før hummeren lægges ned. Kog hummeren 2 minutter pr.
100 gram og køl den ned i iskoldt vand bagefter. Flæk humme-
ren på midten og bank kløerne med en hammer eller med bag-
siden af en robust kokkekniv. Hvis du vil servere hummeren
varm, kan du give den lidt hvidløgssmør på halekødet og sætte
den i en forvarmet ovn på 190°C varmluft i ca. 2-3 minutter.
JOMFRUHUMMERNE
Jomfruhummerne koges i det samme vand og efter samme prin-
cip som hummeren. De kan dog også tilberedes i en forvarmet
ovn på 190°C varmluft i ca. 6-8 minutter (afhængig af størrelse).
KRABBEKLØER
Kog krabbekløerne i det samme vand som hummeren og jom-
fruhummerne i 5-7 minutter. Tag gryden af blusset og lad klø-
erne trække færdig i det varme vand i ca. 20 minutter.
BLÅMUSLINGERNE
Muslingerne lægges i koldt vand en times tid før de skal
renses – så de nemlig sig selv for evt. sand. Rens dem på
ydersiden med en børste og fjern skægget (skægget er der,
muslingen har siddet fast ude i vandet. Det ses som en lil-
le tanglignende tråd, der stikker ud fra skallen). Det er dog
ikke alle muslingerne der har det. De åbne muslinger bankes
på bordet for at teste om de lukker sig. Hvis de ikke lukker
sig, skal de kasseres. En gryde varmes med lidt olie i bun-
den. Tilsæt 2 fed finthakket hvidløg, et halvt bundt hakket dild
(med stilke) og et snittet løg. Lad det sautere i 1 minut. Hæld
muslingerne på og derefter hvidvinen. Læg låg på. Lad mus-
lingerne dampe i 5 minutter til de har åbnet sig og er blevet
faste i kødet, uden at være gummi. Ryst gryden et par gange
undervejs. Tag muslingerne op og hæld piskefløde ned i den
saft, der er tilbage i gryden. Smag til med lidt citronsaft og evt.
salt og peber. Denne supper er guld værd! Den er fantastisk til
at sidde og dyppe brødet i.
ØSTERS
Østers åbnes med en østersåbner. Duft til dem alle hver
især. De skal dufte friskt af hav og må ikke lugte af havn.
Hvis du er i tvivl, så lad være med at spise den. Sørg for
at soignere dem for evt. rester af skal, der måtte være
kommet efter åbningen.
MAYONNAISER
Tag 1 dl mayonnaise og tilsæt et halvt fed knust hvid-
løg. Rør rundt og smag til med salt og lidt citron. Tag
resten af mayonnaisen og rør den op med lidt swe-
et-chilisauce og lidt chipotle-pulver.
CITRONERNE
Citronerne skæres midt over og enderne skæres af.
Grill dem på fuld blus på en grillpande eller på en grill
over direkte varme til de er helt karamelliserede på
begge sider. Det giver en fantastisk smag og er med til at
give sødme til citronen.
Anret på et flot fad og server med et lækkert brød